THE UPCYCL bygger teamkultur og øger fokus på empati og diversitet

THE UPCYCL
Rikke Lauritsen
,
Communications & PR Manager

Der er fart på i en start-up. THE UPCYCL arbejder med mange forskellige samarbejdspartnere, og bygger bro mellem virksomheder, der på den ene side har industrielle affaldsmaterialer og virksomheder, der på den anden side, kan bruge disse materialer som en ressource.

Og når man som THE UPCYCL er en first-mover indenfor cirkulær økonomi, så kan det gå rigtig stærkt. Her er der brug for en solid kultur i teamet, så medarbejderne har det godt og performer uden, at det koster på trivslen.

Empati og inklusion som drivkraft i teamkulturen

Da THE UPCYCL støder på Personpilot, har de arbejdet med deres manifest. Et åbent dokument, der beskriver, hvordan de ønsker at agere som virksomhed. Et af punkterne er ”Empathy and Inclusion”, hvor forståelse for forskelligheder bliver fremhævet som en del af kulturen.

Derfor er Personpilot et oplagt valg til at indarbejde diversitet som en del af kulturen. Rikke Lauritsen, Communications & PR Manager hos THE UPCYCL uddyber her baggrunden.

"Vi har fokus på at bygge en stærk teamkultur, hvor alle kender hinanden og sig selv. Det er vigtigt at pleje teamet og kulturen, når det går stærkt. Vi har to større årlige team events, som giver et godt sammenhold. Men i det daglige hjælper Personpilot os med at få et større indblik i, hvordan vi er forskellige som personer og styrker på den måde vores ambition om en empatisk og inkluderende kultur."

THE UPCYCL materials

Udrulning med fokus på forskelligheder

THE UPCYCL går i gang med Personpilot. Alle medarbejdere bliver oprettet og tager en test i DISC. Herefter arrangerer de en workshop meden ekstern ledelseskonsulent for at sætte fokus på medarbejdernes forskelligheder, og hvordan de kan arbejde med indsigterne fra Personpilots digitale platform og farverne fra DISC som et fælles sprog.

Efterfølgende har de hver mandag til morgenmødet haft præsentationer af enkelte medarbejdere, der med afsæt i personprofilen kort fortæller om, hvad det betyder i samarbejdet for den enkelte medarbejder: Hvad er vigtigt for mig?

På den måde er Personpilot kommet ind under huden på alle medarbejdere og har skabt opmærksomhed på dem selv og deres forskelligheder.

”Ja,det kan lyde som en meget åben tilgang, men i et opbakkende miljø i et lilleteam, bliver det ikke grænseoverskridende. Vi dyrker en kultur, hvor man gerne må lave fejl og være sårbar. Det kræver mod. Og der hjælper Personpilot og personprofilerne os, fordi vi får et redskab til at sætte ord på opmærksomheden på forskellighederne. Både for den enkelte og på team-niveau”

fortæller Rikke.

THE UPCYCL team

Skaber fokus på motivationsfaktorer i teamet

THEUPCYCL er drevet af en stærk tro på at gøre noget godt for planeten. Men bæredygtighed handler ikke kun om klima og om at genbruge ressourcer, der ellers ville blive smidt ud. Bæredygtighed er hos THE UPCYCL også kendetegnet ved S’et i ESG; Medarbejderne brænder for deres arbejde, men de må ikke brænde ud som mennesker.

”Udbyttet ved Personpilot er en øget bevidsthed om kollegerne. Som medarbejder finder du ud af, hvordan kollegerne har forskellige præferencer. Og som teamleder har jeg særligt gavn af, hvordan motivationsfaktorer kan være forskellige i mit team. Det har stor betydning for måden at tilgå en opgave på og adfærd overfor kolleger,”

siger Rikke og tilføjer:  

”Generelt har vi fået gode indsigter med Personpilot, som vi bruger videre frem. Helt konkret fandt vi ud af, at vi har en overvægt på rød og gul – og kan derfor være biased i forhold til at ansætte dem, der ligner os selv. Her får vi virkelig opmærksomhed på diversiteten, så vi kan se styrken ved forskelligheder.”

Fakta om THE UPCYCL

THE UPCYCL er en start-up, der arbejder med cirkulær økonomi ved at matche kontinuerlige restmaterialer fra industrien med virksomheder i deres medlemsnetværk, og på den måde reducere affaldsmængder, CO2 og forbruget af jomfruelige materialer.

  • Branche: Klima & Tech
  • Medarbejdere: 7
  • Foretrukken assessment metode: DISC
  • Antal teams: 3
  • Har brugt Personpilot siden: oktober 2023

Læs mere om THE UPCYCL her.